Hvordan skal det se ud?

Et vigtigt tema er rykket helt frem forrest på dagsordenen de seneste uger her i Danmark: Hvordan skal vores velfærdssamfund se ud i fremtiden?

En lang række avisartikler i den landsdækkende presse har for alvor slået hul på diskussionen. Og det er en diskussion, jeg som borgmester hilser velkommen. Det ved jeg, at mine borgmesterkolleger rundt omkring i Danmark også gør. Fordi vi ellers risikerer at stå i nogle uløselige dilemmaer i årene, der kommer. Ikke mindst ude i kommunerne, hvor vi skal levere en stor del af den service, borgerne har krav på og forventer.

For krisen kradser. Borgerne ønsker sig hele tiden mere og bedre velfærd. Der bliver samtidig flere ældre medborgere med behov for pleje – og færre medborgere i den erhvervsaktive alder til at tjene pengene hjem til velfærden. Og der er udsigt til underskud på de offentlige finanser i mange år frem i tiden.

Så det er ret klart for næsten hele det politiske landskab, at vi ikke kommer uden om at gennemføre reformer af velfærdssamfundet. Vi kan simpelthen ikke gøre tingene på den samme måde i fremtiden, som vi gør det nu.

Ikke at vi nødvendigvis skal levere ringere velfærd. Men vi skal gøre tingene på en anden måde. For eksempel gøre mere brug af velfærdsteknologi, trække på frivillighed, betone vores allesammens ansvar i forhold til det danske samfund. Og alle være parate til at tænke over, om vi løser hver vores opgave på den optimale måde. Om vi bidrager det, vi kan, så vi stadig har råd til at tage os af de svageste i vores samfund.

Det kræver, at vi tør tænke fordomsfrit over tingene. Tør kaste boldene op i luften og se, om de falder ned et andet sted, end vi regnede med.

Det kræver mod af os alle. Men det er mod, vi er nødt til at finde frem, hvis vi skal bevare det danske velfærdssamfund med den brede palet af goder, som langt de fleste sætter pris på.