Ny brugerGlemt adgangskode
16-08-2012

Uden selvledelse kan medarbejderen ikke lede sig selv. Med andre ord kræver selvledelse lederen, der tør lede. For at gennemføre selvledelse er det nødvendigt, at ledelsen giver frihed og udviser tillid til den enkelte medarbejder, for derved opnår den større adgang til medarbejderens selv. En selvledende organisation føre også til arbejde og interesse på tværs af organisationen, hvilket i sidste ende er med til at skabe sorte tal på bundlinjen.

Når du leder dig selv, har du mulighed for at tildele dig selv nye ansvarsområder og dermed muligheden for at udvikle dig selv og dine arbejdsopgaver. Du er direktør i dit eget liv, og kan derved være med til at skabe din egen fremtid og påvirke dit eget arbejdsliv i en retning, der passer dig. Direktørtitlen indeholder muligheden for selv at bestemme. hvilket vil sige, at du kan bestemme dig for lige, hvad du har lyst til - så har du lyst nye arbejdsopgaver og udvikling, kan du lede dig selv i den retning.

Det er måske ikke så lige til, så hvordan begynder du. Du skal forsone dig med, hvem du er og det som du gerne vil. Når du gør det kan du udvikle dig. Ved at indse, at man ikke kan lave verden eller sine kolleger om, frigøres indsigt – og her opstår muligheden for selv at bestemme, hvilken vej du vil lede dig selv.

Skriv din mening
Husk: Hold en god tone i debatten
Sender