Relationelt Brændstof

Ethvert menneske har brug for relationer og tilhørsforhold i livet. Sommetider tror jeg, at vi glemmer at værdsætte og pleje relationer, som derfor går i glemmebogen. Ofte kan vi stå i situationer, hvor vi føler os alene. Måske fordi vi glemte at pleje de venskaber, som vi ellers troede var stabile. Vi glemmer vigtigheden af stabile og nære relationer, som er der, når livet ikke bare kører på skinner.

I vores postmoderne samfund er det højt værdsat at være målrettet, selvbevidst og veluddannet. Vi skynder os frem i livet, og det kan kun gå for langsomt. Flere og flere blive diagnosticerede med stress og depressioner, måske skyldtes det netop, at vi har så travlt, at vi glemmer livets essens.

Nogle gange kan vi være så målfixerede, at vi fuldstændig glemmer processen og vejen til målet. Forfatteren Carsten Jensen siger: ”Vi sejler ikke fordi vi har et hav, men fordi at vi har en havn.” Det er meget essentielt, at vi på livets rejse altid har en havn.  Det er vigtigt, at vi har et sted at kaste anker og slå os ned. Hvor er din havn? Hvem venter på dig i din havn?

Hvis ikke vi har en havn, hvor vi kan kaste anker og blive tanket op, løber vi tør for brændstof, og kan derfor ikke begive os ud på nye sejladser. Vi har brug for brændstof i livet, og dermed mener jeg ikke bare mad og drikke, men også relationelt brændstof. Mennesket er skabt som et socialt væsen, og det må vi for alt i verden ikke fortrænge.

Det har været længe kendt, at gode minder kan holde os kørende i lang tid og i særdeleshed i situationer, hvor vi virkelig behøver det. Nu er det påske, og det er en oplagt mulighed for at være sammen med dine nærmeste. Du må lære at prioritere din tid. Uanset hvad du bruger din tid på, så forsvinder afleveringerne, arbejdet eller de praktiske gøremål ikke i morgen. Der vil altid være mere arbejde og flere opgaver, som du kan påtage dig! Min opfordring bliver derfor: brug dine påskedage på at pleje dine relationer, bliv fyldt op med gode minder og sejl derefter ud for at udforske livet.