Den rette arbejdskraft er tilgængelig for områdets erhvervsliv
Det har i en årrække været et stadig større problem for virksomhederne at rekruttere den rette arbejdskraft, og ikke mindst en arbejdskraft med de rette spidskompetencer. Problemet er delvist opstået på grund af den demografiske sammensætning i landet, men også på grund af områdets unge i stort omfang er søgt mod Østdanmark og udenlandske kraftcentre
En lang række initiativer har været medvirkende til at vende denne udvikling, så virksomhederne igen har adgang til den rette mængde af kvalificeret arbejdskraft. Indsatserne har været:
· Den vedtagne tilbagetrækningsreform fra 2012 viser nu sin fulde effekt.
· Gennem de seneste 15 år har en række arbejdsmarkedsreformer øget arbejdskraft udbuddet, og ikke mindst gjort det mere fleksibelt.
· Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er hævet til 40 timer ugentlig
· Området har evnet at udvikle landets bedst fungerende set up i forhold til rekruttering og ikke mindst fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Ikke mindst har organisationen International Society i Herning, som i dag tæller 4 fuldtidsansatte, vist sig at være en uvurderlig hjælp til denne opgave
Dansk konkurrenceevne er igen i top 3 i OECD landene
Efter en række år hvor væksten i den danske produktivitet lå på et alarmerende lavt niveau, hvilket gjorde at Danmark i 2010 lå i den helt tunge ende af OECDs opgørelse af landenes konkurrenceevne, har nye initiativer gjort at Danmark igen er i top 3 i OECD.
Initiativerne har været mange, men nogle af de vigtigste har været:
· En gennemgribende skattereform, som har betydet lavere personskatter, samt lavere selskabsbeskatning har betydet at lønniveauet har kunnet fastholdes på 2015 niveau, hvilket har styrket vores konkurrenceevne markant
· Organisationen DAMRC (Danish Advanced Manufacturing and Research Centre i Herning) har dels skabt utrolige resultater omkring produktivitetsforbedringer for områdets metalvirksomheder, men har også fungeret som skoleeksempel for andre brancher på, hvordan man kan sikre vidensdeling mellem virksomheder og forskere. Vel og mærket, hvor hele processen initieres og drives af virksomhederne
· En afbureaukratiseringsproces i såvel kommuner som i staten har sparet virksomhederne for utrolig mange administrative byrder, og dermed frigivet ressourcer til blandt andet innovation og virksomhedsudvikling
Uddannelsesniveauet i lokalområdet er for første gang på niveau med landsgennemsnittet
Området været kendetegnet ved, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau i området har ligget langt under landsgennemsnittet. Netop i år har vi i Herning og Ikast-Brande kommuner for første gang præsteret at placere os over landsgennemsnittet.
En lang og målrettet indsats ligger til grund for dette, indeholdende nogle af følgende initiativer:
· Lige siden 2010 har vi år for år øget optaget på de videregående uddannelser i området. Dels på de eksisterende uddannelser, men også gennem etablering af flere nye uddannelser i området.
· En målrettet indsats for at tiltrække og ikke mindst fastholde de studerende til området har båret frugt. Initiativerne har været
o Etablering og udvikling af Uddannelsesnetværk Herning
o Landets bedste mentorordninger mellem lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner
o En løbende indsats for at modne de lokale virksomheder til at ansætte højtuddannet arbejdskraft på forskellige niveauer
· Et stort og målrettet fokus på at informere elever og forældre om vigtigheden af uddannelse og ikke mindst anvise de mange muligheder
· En stor indsats fra UU og Herningsholm Erhvervsskole i forhold til at samle de elever op, som enten har valgt et sabbatår eller er helt droppet ud af en uddannelse.
Regionen har fået et internationalt ry, som den grønne industris Sillicon Valley
Intet sted i verdenen findes en så stor koncentration af vindindustri, som i Region Midtjylland og netop i vores område har vi formået at fastholde, udvikle og tiltrække nye virksomheder til i vindindustrien.
Flere og flere globale vindrelaterede virksomheder vælger at etablere sig i vores område, med som minimum forsknings- og udviklingsafdelinger, men flere har også etableret egentlig produktion. Ingeniører og andre højtspecialiserede videns medarbejdere valfarter til vores område, for netop at være en del af denne vindklynge.
Hertil kommer satsningen på andre grønne energiformer så som brintbrændselsceller, solceller og biogas/bioethanol for længst har fået sit gennembrud. Ikke mindst den store satsning på hybridkøretøjer hvor brintbrændselsceller og el spiller sammen har vist sig at være rigtig. Der er således nu brint/el tankstationer over alt i landet og hele Norden - leveret af H2Logic i Herning som har etableret sig som en førende virksomhed i Herning med 250 ansatte heraf 25 phd’er.
Herning og Ikast-Brande kommuner har de seneste år slået alle rekorder for etablering af nye virksomheder og bosætning
Aldrig før har så mange nye virksomheder etableret sig i området. Det gælder både helt nystartede virksomheder, såvel som virksomheder, som vælger at flytte til området eller etablere sig med en filial i området. Også bosætningen i de to kommuner stiger i disse år som aldrig før.
En række grunde til denne succes er:
· Infrastrukturen har der været arbejdet på i rigtig mange år. Allerede i 2018 kom motorvej mellem Herning og Holstrebro vel mærke helt frem til Holstebro Nord og vest om Herning frem til Snejbjerg via Gødstrup Storsygehuset. Anlægget af motorvejen til Holstebro har til fulde indfriet forventningerne. Det nordvestjyske område har nu fin tilgængelighed til deres supersygehus i Gødstrup, med stor tilfredshed til følge
· En anlægslov for etablering af Hærvejsmotorvejen er vedtaget i 2022 og endelig så blev der i 2026 etableret dobbeltsporet jernbane til Aarhus. Kattegatbroen har endnu ikke kunne samle flertal i folketinget - desværre. Men der er lavet en ny VVM redegørelse og der tegner sig nu et flertal i folketinget på tværs af de fire partier i folketinget Venstre, Liberal Alliance, Danske Folkeparti og Enhedslisten, for at lave projektet som et OPP projekt, som nu er den gængse model ved store anlægsprojekter.
· Satsningen på oplevelsesøkonomien har betydet meget for specielt servicevirksomhederne i området, men samtidig har man set en række nye kreative virksomheder skyde op i relation til denne industri. De mange oplevelser har samtidig gjort området til et endnu mere attraktivt sted at bosætte sig
· De mange produktionsvirksomheder, har vind i sejlene bl.a. fordi der er et helt unikt samarbejde mellem Videns institutionerne, virksomhederne og Erhvervsrådet der gør at man hele tiden har den sidste nye viden at bygge sine forretningskoncepter på. Et samarbejde der giver genlyd i hele Europa.
· Den målrettede indsats, hvorved kommunerne og Erhvervsrådet har bearbejdet ind- og udenlandske virksomheder på over de seneste 15 år har også båret frugt og fået en del nye virksomheder til at etablere sig.
· Den målrettede indsats overfor iværksætter (både i forbindelse med deres etablering og i løbet af de første leveår) gør at langt flere etablerer egen virksomhed end i resten af landet, og samtidig med overlever flere af disse virksomheder
· Byggeriet af det nye Supersygehus i Gødstrup har også betydet en række nye virksomheder i området både indenfor bygge/anlæg, servicefagene og ikke mindst de virksomheder der arbejder med velfærdsteknologi.
· Det er ikke mindst lykkedes at tiltrække udenlandske investorer, der har været med til at investere i flere af områdets store byggerier. Det der engang hed Jyske Bank Boksen nu Wall Mart Arena er således bygget om så det kan huse 25.000 tilskuere og Time World har fået et tiltrængt løft således det nu tiltrækker lige så mange besøgende som Legoland.
Hele 80% af områdets produktion går i dag til eksport
Samtidig med at produktionsvirksomhederne har fået mere og mere vind i sejlene, så har de også øget andelen af deres omsætning som går til eksport.
Flere og flere virksomheder har valgt at indgå i formaliserede klynge samarbejder, så de samlet står stærkere på eksportmarkederne. Dette har også gjort det muligt på 15 år at hæve andelen af eksporten til BRIKS landene fra 8% til 25%.
Lys fremtid
I 2027 fremstår Herning og Ikast-Brande området, som en af de mest dynamiske erhvervsområder i Skandinavien. Én af nøgle begreberne har været et stærkt sammenhold under mottoet: ”Hvis mange nok siger det samme i tilstrækkeligt lang tid, så er der basis for at skabe resultater.”
Og fremtiden ser lys ud især fordi de to byråd i Herning og Ikast-Brande har besluttet at slå sig sammen i forbindelse med den nye kommunalreform, som regeringen har besluttet at iværksætte pr. 1.1.2028. De 98 kommuner kommer ned på 48 superkommuner. Den nye kommune, hvis navn ikke er fundet endnu, kommer op på 135.000 indbyggere.




Se nyeste opråb
Torben Henriksen blog



I would think that he ought to take some other people into codenisration when making up his mind. When the average working man or woman is offered a higher paying job that requires a transfer, don't you think he or she consults his spouse or other family members? It's a somewhat significant change for those people, and I would think that their opinions matter.Interesting note: If Brett Favre stays retired, his last pass as a Packer, Jet, and Viking would all have been interceptions. As a Falcon, he was 0-4 with two interceptions, one of which was his first career pass that got taken to the house by the Redskins. I don't know whether or not his fourth and final pass as a Falcon was an interception, but there's a 33% chance it was, which would just be fitting.
bMhnzn mxwdmnmlibqf