Hvor er den enkeltes ansvar blevet af?

Jeg kender en person, som efter 10 år i udlandet er kommet tilbage til Danmark med sin familie. Fuld af ros til paskontrol, det politi og de myndigheder, han har mødt; ros til venlige og hjælpsomme ansatte på offentlige kontorer, i busser og tog, ved billetluger, og det personale han har mødt i forretninger. Dejligt at opleve, at folk hilser på hinanden og er hjælpsomme og venlige i gadebilledet.

Men hvor er det fælles ansvar for vore omgivelser blevet af, spørger han efter et par måneder i Danmark. I Japan, hvor der ikke er affaldskurve på hvert gadehjørne, er der rent; man tager man sit affald med hjem – det kastes ikke på gaden. Der er ikke tyggegummi på fortove eller hundelorte i græsrabatter og på gaden. Der er simpelthen rent, fordi folk ikke kaster papir og affald fra sig og sviner til.

I Shanghai skal man være heldig ikke at træde i spytklatter på fortovene; kineserne snyder næse og spytter i et væk, og der er generelt beskidt overalt, affaldet flyder. Ingen ænser det, ingen føler et ansvar for omgivelserne. Men hjemvendt efter 10 år i udlandet oplever han, at danskerne er blevet nogle svinemikler! Der ligger papir, pizzabakker, øldåser, pap- og plastkrus, servietter overalt – også selv om der er affaldskurve inden for få meters afstand. Og man risikerer at træde i hundelorte på fortove, på græsplæner og i rabatter – siger han. Hvor er den enkeltes ansvar for vore fælles omgivelser blevet af? - spørger han.

Hvad skal jeg svare? Jeg stiller mig nemlig selv de samme spørgsmål igen og igen. Hvor er ansvaret blevet af for det, der ikke direkte er mit? Er forventningen, at andre rydder op efter mig – hvis der overhovedet tænkes; det er måske problemet! Hvorfor kaster man tankeløst affald fra sig, hvor man kunne stoppe det ned i de talrige affaldskurve, der findes overalt i vores by”? Eller hvorfor ikke putte sit chokoladepapir, cigaretpakke, vandflaske, m.v. i tasken eller lommen og tage det med hjem? Og hvorfor tankeløst, ja mekanisk og tankeløst spytte sit tyggegumme ud på fortovet?

Jeg finder det meningsløst, at kommunale folk skal betales for at rydde op efter de ubetænksomme, svinepelsene, de halv- eller helfulde. I Singapore falder der prompte bøder til de personer, der forurener. Kunne det være en mulighed for at skabe et renere miljø – eller hvordan får vi forurenerne til at tænke sig om og ændre adfærd?

Jeg spørger bare – hvor er det individuelle ansvar blevet af?